Sådan cementeres restaureringer af højtranslucentzirkonia

KATANA™ Zirconia STML and PANAVIA™ SA Cement Universal

 

Photo: KATANA ™ Zirconia STML NW with CERABIEN ™ ZR FC Paste Stain
Sergio R. Arias DDS, MS Sung Bin Im, MDC, CDT

 

KATANA™ Zirconia STML er et meget populært materiale, der anvendes i mange tandlaboratorier rundt omkring i verden. Sammenlignet med de traditionelle stelmaterialer af zirkonia, som hovedsageligt har en tetragonal polykrystallinsk struktur, har dette materiale et højere yttriaindhold, hvilket fører til en anderledes materialestruktur,som har indflydelse på de optiske og fysiske egenskaber (translucensen øges, bøjestyrken nedsættes). Som følge heraf er indikationsområdet begrænset til restaureringer med en enkelt tand og broer med to til tre enheder i de anteriore og posteriore regioner. Den største fordel ligger i det kraftigt forbedrede æstetisk potentiale, som er gør, at materialet overvejende kan anvendes til fremstilling af monolitiske restaureringer eller restaureringer med mikrocut-back-teknik, hvor de tilpasses personligt med mikrolag af porcelæn.

 

 

Mens indikationerne og den tekniske procedure er velkendte, synes der at være nogle uklarheder vedrørende håndtering på tandklinikken. Er konventionel cementering mulig og anbefales den, eller er en adhæsionsprocedure at foretrække? Skal overfladen præpareres på samme måde som tetragonal zirkonia, eller er der behov for en anden procedure? Og hvilken langsigtet holdbarhed kan man forvente af KATANA™ Zirconia STML-restaureringer? Et nærmere kig ind i den tilgængelige videnskabelige litteratur giver nogle retningslinjer.

 

Endelig anbringelse af restaureringer KATANA™ Zirconia STML

 

Konventionel cementering eller adhæsion? I princippet er begge procedurer mulige, når restaureringen, der skal placeres, har et retentivt design. Det er almindeligt accepteret, at en fuldt dækkende krone opnår tilstrækkelig retention ved den konventionelle cementering, når blot abutmenttanden er mindst 4 mm høj, og konvergensvinklen for de aksiale vægge ligger mellem 6 og 12 eller maksimalt 15 grader1,2.

 

Årsagen er, at materialets bøjestyrke er højere end 350 MPa3, den afgørende værdi for konventionel cementering. Da konventionelle cementer er uigennemsigtige og kun fås i en enkelt farve, kan anvendelsen af en (selvbindende) resincement af æstetiske grunde være at foretrække sammen med alle højtranslucente restaureringsmaterialer. Under alle omstændigheder er disse produkter et must, hvor en makro-retentiv præparering ikke er muligt eller ønsket. Kort sagt er brugen af en selvbindende eller bindende resincement at foretrække i mange situationer. Et argument der taler for de selvbindende resincementer, er den mindre arbejdsindsats forbundet med deres brug.

 

Men hvad med forbehandlingen af zirkonia? Uanset hvilken type dental zirkonia der anvendes, er ætsning med flussyre ineffektiv på grund af den manglede glasmatrice i materialet. Det er imidlertid klart, at overflademodifikation er nødvendig for at etablere en stærk og holdbar binding til ethvert resincement-system4,5.

 

Den metode, der generelt anbefales til højstyrkezirkonia, er sandblæsning med aluminiumoxidpartikler eller tribokemisk siliciumdioxid-belægning4. Partikelstørrelsen skal være lille (≤ 50 μm) og trykket lavt (ca. 1 bar) for at undgå en svækkelse af materialets mekaniske egenskaber3,4. For materialevarianter
med en lavere styrke, er der en højere risiko for at materialet svækkes5, og det er derfor endnu mere vigtigt at arbejde med et lavt tryk og lille partikelstørrelse5-8. For KATANA™ Zirconia er det imidlertid blevet rapporteret, at  “aluminiumoxid-sandblæsning øgede den biaksiale bøjestyrke for KATANA™ STML i betydelig grad”.9 Dette betyder, at korrekt udført sandblæsning af restaureringer fremstillet af KATANA™ Zirconia STML ikke påvirker materialets bøjestyrke, og endda er forbedrer den på grund af de specifikke egenskaber ved zirkonia fra Kuraray Noritake Dental.

 

På baggrund af disse fund kan følgende procedurer anbefales for højtranslucent zirkonia:

 

Mulighed 1
Luftslibning med aluminiumoxid efterfulgt af anvendelse af selvbindende resincement, der indeholder 10-MDP6

 

Mulighed 2
Tribokemisk siliciumdioxid-belægning efterfulgt af silanisering af bindingsoverfladen6

 

Da den dobbelthærdende selvbindende resin PANAVIA™ SA Cement Universal indeholder den originale MDP-monomer og det lange kulstofkædede silankoblingsmiddel (LCSi Monomer), er den således velegnet til begge procedurer.

 

 

PANAVIA™ SA Cement Universal fås i en automix-sprøjte og et håndmix-system, der består af en pasta-til-pastaformulering. Den ene pasta indeholder den oprindelige MDP-monomer i et hydrofilt monomermiljø, og den anden indeholder den inaktive LCSi-monomer i et miljø af hydrofobe monomerer. Når pastaerne trykkes ud, blandes de enten i sprøjtens blandespids (automix) eller dispenseres ud på en blandeblok og blandes med hånden (håndmix). Bagefter appliceres materialet gang på restaureringens intaglio-flade, og restaureringen anbringes. Fjernelse af overskydende cement udføres nemmest efter punkthærdning (2 til 5
sekunder).

 

Hvor godt fungerer dette på klinikken?

 

Den bedste måde at kontrollere, om den beskrevne procedure reelt fungerer i det kliniske miljø, er ved at gennemføre et klinisk forsøg. Det er præcis, hvad en gruppe forskere fra University Complutense i Madrid, Spanien, har gjort med materialekombinationen KATANA™ Zirconia STML og PANAVIA™ SA Cement Universal10. Inden for rammerne af det prospektive kliniske forsøg blev 30 posteriore kroner KATANA™ Zirconia STML anbragt i 24 personer med behov for posteriore tandrestaureringer. Tænderne blev præpareret som anbefalet for helkeramiske restaureringer til hvilke der anbefales en vægtykkelse på ca. 1 mm (anbefalet minimum vægtykkelse af KATANA™ Zirconia STML for kroner i det posteriore område: 1,0 mm). Restaureringerne blev sintret, karakteriseret og glaseret som anbefalet af materialeproducenten og efterfølgende indprøvet. Inden cementering blev intaglio-fladen på restaureringerne forbehandlet med aluminiumoxidpartikler (50 μm, 1 bar tryk) efterfulgt af ultralydsrensning. Brugen af PANAVIA™ SA Cement Universal skete også i overensstemmelse med producentens anbefalinger.

 

En klinisk evaluering af kroner blev udført efter 6, 12 og 24 måneder ved hjælp af California Dental Association (CDA) kvalitetsevalueringssystem. De parametre, der evalueres i dette system, er overfladen og farven på restaureringerne, deres anatomiske form og kronernes marginale integritet. Efter 24 måneder var succes- og overlevelsesraten 100 procent. Med hensyn til alle tre parametre blev kronerne vurderet som „tilfredsstillende“ (score 3 eller 4), marginintegritet (nøgleparameteren for vurdering af resincementens ydeevne) blev vurderet som „fremragende“ (den højest mulige score 4) i alle 30 tilfælde.

 

Konklusion

 

Forskerne konkluderede, at „de fremragende resultater, der blev opnået i dette forsøg, tyder på, at den tredje generation af tandunderstøttede monolitiske zirkonia-kroner i posteriore regioner synes at være et godt alternativ til metalkeramiske kroner, anden generation af monolitiske kroner og facadekroner af zirkonia. En langsigtet forsøg er nødvendig for at bekræfte resultaterne af dette kortvarige forsøg.“ Derfor ser det ud til, at KATANA™ Zirconia STML OG PANAVIA™ SA Cement Universal udgør et lovende team, og at de, i det omfang de anbefalede protokoller overholdes, sandsynligvis vil producere fremragende resultater, der er holdbare i mange år fremefter.

 

References

 

1. Edelhoff D, Özcan M. To what extent does the longevity of fixed dental prostheses depend on the function of the cement? Working Group 4 materials: cementation. Clin Oral Implants Res. 2007;18 Suppl 3:193-204.
2. Güth JF, Stawarczyk B, Edelhoff D, Liebermann A. Zirconia and its novel compositions: What do clinicians need to know? Quintessence Int. 2019;50(7):512-20.
3. Kern M, Beuer F, Frankenberger R, Kohal RJ, Kunzelmann KH, Mehl A, Pospiech P, Reis B. All-ceramics at a glance. An introduction to the indications, material selection, preparation and insertion techniques for all-ceramic restorations. Arbeitsgemeinschaft für Keramik in der Zahnheilkunde. 3rd English edition, January 2017.
4. Comino-Garayoa R, Peláez J, Tobar C, Rodríguez V, Suárez MJ. Adhesion to Zirconia: A Systematic Review of Surface Pretreatments and Resin Cements. Materials (Basel). 2021 May 22;14(11):2751.
5. Mehari K, Parke AS, Gallardo FF, Vandewalle KS. Assessing the Effects of Air Abrasion with Aluminum Oxide or Glass Beads to Zirconia on the Bond Strength of Cement. J Contemp Dent Pract. 2020 Jul 1;21(7):713-717.
6. Chen B, Yan Y, Xie H, Meng H, Zhang H, Chen C. Effects of Tribochemical Silica Coating and Alumina-Particle Air Abrasion on 3Y-TZP and 5Y-TZP: Evaluation of Surface Hardness, Roughness, Bonding, and Phase Transformation. J Adhes Dent. 2020;22(4):373-382.
7. Alammar A, Blatz MB. The resin bond to high-translucent zirconia-A systematic review. J Esthet Restor Dent. 2022 Jan;34(1):117-135.
8. Soto-Montero J, Missiato AV, dos Santos Dias CT, Giannini M. Effect of airborne particle abrasion and primer application on the surface wettability and bond strength of resin cements to translucent zirconia. J Adhes Sci Technol, Online publication May 2022.
9. Inokoshi M, Shimizubata M, Nozaki K, Takagaki T, Yoshihara K, Minakuchi S, Vleugels J, Van Meerbeek B, Zhang F. Impact of sandblasting on the flexural strength of highly translucent zirconia. J Mech Behav Biomed Mater. 2021 Mar;115:104268.
10. Gseibat M, Sevilla P, Lopez-Suarez C, Rodríguez V, Peláez J, Suárez MJ. Prospective Clinical Evaluation of Posterior Third-Generation Monolithic Zirconia Crowns Fabricated with Complete Digital Workflow: Two-Year Follow-Up. Materials (Basel). 2022 Jan 17;15(2):672. (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35057389/).

 

PANAVIA SA Cement Universal
KATANA Zirconia STML
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv del af et netværk med tusindvis af andre tandlæger og få gratis rådgivning, der kan hjælpe dig og din karriere. Vi sender hverken spam eller deler din e-mailadresse.