Prisvindende produkter fra en virksomhed, du kan stole på

Med så mange forskellige adhæsiver, cementer og restaureringsmaterialer tilgængelige på det dentale marked, synes det vanskeligt at beslutte, hvilke produkter der er bedst egnet til at opfylde de individuelle behov. En direkte sammenligning opnået gennem testning af alle produkter på tandlægeklinikken er ganske enkelt umulig på grund af det store antal tilgængelige løsninger. Laboratorieundersøgelser giver oplysninger om specifikke produktegenskaber, men kan som regel ikke danne det overordnede billede. Desuden er resultaterne af forskellige test dårligt nok sammenlignelige på grund af variationer i testbetingelserne. Kliniske forsøgsresultater er meget nyttige, fordi de belyser udvalgte materialers kliniske (langsigtede) ydeevne, men de publiceres som regel flere år efter lancering af produktet. De er derfor ikke tilgængelige i de tidlige stadier. Praksisbaserede evalueringer er alle tiders kilde til information, så de assisterer potentielle brugere med at identificere dentalmaterialer af høj kvalitet.

 

En af de institutioner, der udfører og publicerer praksisbaserede kliniske evalueringer og test af produkters ydeevne, er DENTAL ADVISOR, som er baseret i USA. En gang om året modtager de dentalmaterialer og -udstyrs produkter, der har præsteret bedst, en pris for bedste produkt (Top Product) eller foretrukket produkt (Preferred Product). Vinderlisten offentliggøres online (www.dentaladvisor.com) i januar-februar-udgaven af DENTAL ADVISOR. I 2021 var der adskillige produkter fra Kuraray Noritake Dental Inc. blandt prisvinderne.

 

Top Product Awards

 

 

CLEARFIL™ SE Protect modtog prisen Top Product Award for bedste produkt i kategorien direkte restaureringsmaterialer, bindingsmiddel: self-etch. Det selvætsende adhæsiv er baseret på samme formulering som the-golden-standard, det 2-trins selvætsende adhæsiv CLEARFIL™ SE BOND, men indeholder en ekstra MDPB-monomer, som giver antibakteriel kavitetsrensevirkning og fluor til langsigtet fluorfrigivelse. Hæderen fra DENTAL ADVISOR er baseret på en materialetest udført af 13 af DENTAL ADVISOR's konsulenter og redaktører i deres tandlægeklinikker i seks uger. På grund af dets fremragende egenskaber fik det antibakterielle selvætsende adhæsiv en klinisk bedømmelse på 98 procent.

 

CLEARFIL MAJESTY™ ES Flow.

 

 

For sjette år i træk gik prisen Top Product Awards for bedste produkt i kategorien direkte restaureringsmaterialer, flydende komposit til CLEARFIL MAJESTY™ ES Flow.

Den flydende universalkomposit, som også blev Editor's Choice (redaktørens valg), fås i tre forskellige flydeevnegrader, fra høj til superlav*. Dermed kan brugeren vælge den rette viskositet til enhver klinisk situation – hvor varianten med høj flydeevne er det perfekte valg som kavitetsliner og som resinbelægning i IDS-procedurer, og valgmuligheden med superlav flydeevne er specifikt egnet til direkte finerprocedurer og endda til opbygning af posteriore cuspides. Den flydende universalkomposit blev testet af 29 af DENTAL ADVISOR's konsulenter i mere end 900 kliniske applikationer. De evaluerede egenskaber – applicering/håndtering, æstetik, viskositet og polerbarhed – blev bedømt som "fremragende". Dette medførte en anbefalelsesrate på 100 procent og en samlet klinisk bedømmelse på 98 procent.

DENTAL ADVISOR evaluerede kun varianten med standardflydeevne (lav), da de to andre ikke fås i USA.

 

TEETHMATE™ DESENSITIZER

 

 

Et produkt, der allerede har høstet anerkendelse fra Dental Advisor for syvende gang, er TEETHMATE™ DESENSITIZER til behandling af hypersensitivitet.

Produktet, som vandt prisen Top Product Award for bedste produkt i år, er designet til at danne hydroxyapatit (HAp), som er i stand til at lukke åbne dentintubuli og emaljerevner. Det medfører signifikant nedsat hypersensitivitet, når det påføres på mekanisk behandlet eller friskpræpareret dentin. Når det anvendes i sammenhæng med restaurerende behandling, har TEETHMATE™ DESENSITIZER ingen negativ indvirkning på dentaladhæsivers eller -cementers bindestyrke. En seks måneder lang klinisk evaluering udført af DENTAL ADVISOR, som omfattede 27 patienter med hypersensitivitet i forbindelse med irriteret tandkød, afslørede at anvendelse af produktet giver meget effektiv øjeblikkelig og endda langsigtet (seks måneder) lindring af hypersensitiviteten. Dette medførte en fremragende bedømmelse med en score på 96 procent.

 

 

PANAVIA™ SA Cement Plus

I kategorien selvadhærerende cement gik endnu en Top Product Award for bedste produkt til PANAVIA™ SA Cement Plus. Den dobbelthærdende selvadhærerende resincement skiller sig ud ved, at den er let at anvende, har en fordelagtig viskositet, og ved at det er let at fjerne overskud efter tack-hærdning.

 

Preferred Products

 

 

PANAVIA™ SA Cement Universal.

I kategorien 2021 Preferred Products, der også blev mærket som Editor's Choice, er PANAVIA™ SA Cement Universal. Den selvadhærerende universalresincement, som vandt prisen Top Product Award for bedste produkt i 2020, indeholder den unikke LCSi-monomer. Denne monomer er et silankoblingsmiddel, der har en unik lang carbonkæde i sit molekyle. Denne carbonkæde etablerer en holdbar kemisk binding med porcelæn, lithiumdisilicat og kompositresin uden behov for en separat silanholdig primer. Den anden nøgleteknologi, der er til stede i formuleringen, er den originale MDP-monomer, som sikrer kemisk reaktivitet med zirkonia, dentin og emalje. Tilsammen sikrer teknologierne, at PANAVIA™ SA Cement Universal danner en stærk og holdbar binding med så godt som alle restaureringsmaterialer uden behov for en separat primer. Dens håndteringskarakteristika, æstetik og tandkødsvenlighed fik meget gode til fremragende bedømmelser fra 31 kliniske evaluatorer, som brugte cementen i 516 applikationer. Resultatet af den samlede kliniske bedømmelse var 96 procent. 

 

CLEARFIL™ Universal Bond Quick 

 

Desuden blev CLEARFIL™ Universal Bond Quick hædret som Preferred Product af Dental Advisor's konsulenter for andet år i træk.

Universalbindingsmidlet kan påføres ved en self-etch-teknik eller – sammen med K-ETCHANT sprøjte – i den selektive emaljeætsnings- eller total-etch-teknik. Adhæsivet indeholder vores hurtigbindingsteknologi – en kombination af den originale MDP-monomer med innovative hydrofile amidmonomerer – og virker omgående og uden behov for forlængede eksponeringstider, applicering af flere lag eller omfattende indgnidning i tandvævet. Den hurtige og nemme appliceringsprocedure var en af hovedgrundene til, at DENTAL ADVISOR's konsulenter valgte CLEARFIL™ Universal Bond Quick som Preferred Product og Editor’s Choice med en score på 98 procent i en klinisk evaluering.

 

 

CLEARFIL™ CERAMIC PRIMER PLUS

Endelig blev CLEARFIL™ CERAMIC PRIMER PLUS kåret som Preferred Product i 2019, 2020 og 2021 og Editor’s Choice i 2021. Det indeholder den originale MDP-monomer og en silanmonomer, som sikrer fremragende bindingsstyrke til alle typer restaureringsmateriale, dvs. til siliciumoxidbaseret keramik, zirkonia, kompositter og endda metaller. Brugere drager fordel af, at proceduren forenkles, idet produktet blot påføres og tørres på bindingsfladen efter den anbefalede forbehandling. I en klinisk evaluering fik produktet en anbefalelsesrate på 96 percent og en samlet score på 96 procent fra DENTAL ADVISOR's konsulenter.

 

Konklusion

De fleste af de Kuraray Noritake Dental produkter, der modtog en pris i år, er baseret på resinteknologier, en af vores nøglekompetencer. I 1980'erne udviklede vi den originale MDP-monomer, en funktionel monomer, som er en essentiel komponent i alle de adhæsivprodukter, vi har introduceret indtil nu, inklusive de prisvindende CLEARFIL™ SE Protect, PANAVIA™ SA Cement Universal, CLEARFIL™ Universal Bond Quick og CLEARFIL™ CERAMIC PRIMER PLUS. Dette er kun et af vores mange specialer. Vi leverer også forebyggende produkter og et helt sortiment af restaureringsmaterialer til vores brugere – fra kompositfyldningsmaterialer som CLEARFIL MAJESTYTM ES Flow til dentalkeramik som KATANA™ Zirconia UTML, STML og HTML. Vi ser det, at vi har vundet disse priser, som bevis for en pålidelige produkt egenskaber, som assisterer tandlæger med at opnå deres egne mål.

CLEARFIL SE Protect
PANAVIA SA Cement Universal
CLEARFIL MAJESTY ES Flow
CLEARFIL CERAMIC PRIMER PLUS
TEETHMATE DESENSITIZER
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv del af et netværk med tusindvis af andre tandlæger og få gratis rådgivning, der kan hjælpe dig og din karriere. Vi sender hverken spam eller deler din e-mailadresse.