Forenkling af de direkte restaurerigsprocedurer

Nogle virksomheder bruger hovedsageligt grundlæggende teknologier, som andre har udviklet, til at forbedre deres produkter og indføre nye produkter, mens andre virksomheder udfører grundlæggende forskning og teknologiudvikling internt. Er denne forskel relevant for en person, som til dagligt bruger de heraf følgende produkter i en tandlægepraksis eller på et laboratorium? Det er den, fordi virksomheder, der udvikler alt fra bunden, som regel kender produkterne og fremstillingsprocedurerne bedre, hvilket gør det lettere for dem at ændre specifikke funktioner, løse eksisterende problemer og reagere på markedets behov. Denne artikel beskriver virkningen af flere grundlæggende teknologier, der er udviklet af Kuraray Noritake Dental Inc., på arbejdsprocessen med at skabe direkte restaureringer i komposit.

 

Direkte restaureringer - fra komplekst til simpelt

Adhæsiv genopbyggende tandpleje, der anvender højtydende dentaladhæsiver og resinkompositter er lige nu en af de mest populære måder at behandle tænder med kariesangreb på. I dag er en enkelt flaske universaladhæsiv og en eller to nuancer og opaciteter af universalkomposit normalt nok til at skabe smukke og holdbare resultater, forudsat at de rigtige materialer er valgt. Dette har dog ikke altid været tilfældet. De teknikker, der blev brugt til at lave direkte restaureringer, har i lang tid været ret komplekse: Adhæsiver var teknisk krævende og krævede flere flasker og flere trin med lange appliceringstider. Omvendt giver kompositfillere kun naturtro resultater, når mange forskellige nuancer og opaciteter kombineres på den rigtige måde. Og selvom de komplekse procedurer blev udført korrekt, var risikoen for mikrolækage, misfarvning og i sidste ende sekundær caries forholdsvis høj. Kuraray Noritake Dental Inc. fokuserede ret tidligt på at løse disse problemer og startede med at bruge den originale MDP-monomer, der blev udviklet i 1981.

 

Optimer af bindingsevnen

 

Den originale MDP-monomer var i stand til at løse problemet med adhæsivernes begrænsede langtidsholdbare bindingsevne. MDPs hydrofile (fosfat) gruppe danner en særlig kraftig og holdbar kemisk binding med calcium, der findes i hydroxyapatit, som er hovedbestanddelen i emaljeog dentin. Det MDP-Ca-salt, der dannes, danner grundlaget for et stabilt, kraftigt og holdbart hybridlag. Sammen med resin i bindemidlet opnås en tæt forsegling af kaviteten efter lyshærdning. MDP har hidtil været en vigtig komponent i enhver adhæsiv fra Kuraray Noritake Dental Inc. og det er den nøglekomponent, der har gjort CLEARFIL™ SE Bond til den gyldne standard for selvætsende adhæsivsystemer.

Den originale MDP-monomer skaber en kraftig kemisk binding til emalje, dentin, metallegering og zirkonia.

Kuraray Noritake Dental Inc. var dog overbevist om, at dentale adhæsiver burde give mere end blot en kraftig og langvarig binding, og begyndte derfor at fokusere på at løse et andet problem: risikoen for demineralisering og kavitation forårsaget af resterende bakterier i kaviteten. På baggrund af sin erfaring med at udvikle andre adhæsive monomerer opfandt Kuraray Noritake Dental Inc. MDPB-monomeren, der har en antibakteriel kavitetsudrensende effekt. I modsætning til antibakterielle midler, der kan forringe bindingsstyrken af et efterfølgende appliceret adhæsiv, dræber MDPB-monomeren de resterende bakterier uden at påvirke bindingsevnen. Den følger med primeren til det 2-trins selvætsende adhæsiv CLEARFIL™ SE Protect og immobiliseres ved polymerisering.

 

MDPBs bakteriedræbende mekanisme formodes at være den samme som det velkendte antibakterielle stof CPC (Cetylpyridiniumchlorid), der findes i mange typer tandpasta og mundskyl.

 

Selvom de 2-trins selvætsende adhæsiver allerede har forenklet klæbeproceduren, går 1-trins universaladhæsiver lige skridtet videre. Det er en udfordring at samle ingredienser, fordelt på flere trin, i én flaske uden at gå på kompromis med produktets stabilitet. Takket være moderne teknologi er dette nu muligt. For hurtigst muligt at forsegle overfladen efter appliceringen skal gennemtrængningen af monomererne i tandvævet være hurtig og effektiv. Men gennemtrængningen bremses normalt af monomerer, der har brug for tid til at trænge ind i tandstrukturen - især våd dentin - og sommetider endda skal gnides ind. Derfor fokuserede Kuraray Noritake Dental Inc. på at udvikle Rapid Bond Technology. Den går ud på kombinere den originale MDP-monomer med nyudviklede hydrofile tværbindende amid-monomerer og er integreret i CLEARFIL™ Universal Bond Quick. De hydrofile amid-monomerer giver en hurtig, dyb og fuldstændig gennemtrængning af dentinen og danner ved hærdning et tæt tværbundet polymernetværk, der er ansvarligt for en kraftig og holdbar binding. Tiden der går med at vente og gnide fjernes derfor, og der skabes en tæt og langvarig forsegling af kaviteten efter lyshærdning.

 

DENTIN KLARGJORT MED SMEAR-LAG.
På grund af dentinens hydrofilitet har vi brug for en meget hydrofil binding for at kunne trænge optimalt igennem.
BINDING AF DENTIN MED CLEARFIL™ UNIVERSAL BOND QUICK.
Under hærdning danner CLEARFIL™ Universal Bond Quick et effektivt tværbundet polymernetværk. Resultatet af dette netværk er, at bindingen har en meget lav vandoptagelse, hvilket giver en langtidsholdbar restaurering.

 

Deres hydrofilicitet (evnen til at blande sig med vand) betyder, at Rapid Bond-teknologiens amidmonomerer trænger meget godt gennem dentinen. Efter lyshærdning har bindingen en lav vandoptagelse og derfor en høj
modstandsdygtighed over for aldring.

 

Optimering af direkte restaurering

Kombination af flere lag, nuancer og opaciteter: Brugen af meget komplekse layeringteknikker til at skabe naturtro kompositrestaureringer hører heldigvis fortiden til i mange kliniske situationer. Dette skyldes højt udviklede resinkompositter, der blender perfekt sammen med den omkringliggende tandstruktur. For at opnå denne gode egenskab har Kuraray Noritake Dental Inc. udviklet sin egen Light Diffusion Technology (LDT). Denne teknologi bruges i særlige præpolymeriserede fillers, der fungerer som millioner af mikroprismer, der transmitterer og bryder lys og farve fra den omkringliggende tandstruktur. Fillerne er optimeret i størrelse, fordeling og brydningsindeks i forhold til matrixen og giver en uovertruffen naturlig blending. Hele CLEARFIL MAJESTY™ kompositdelen indeholder den patenterede fillerteknologi. Det nyeste produkt – CLEARFIL
MAJESTY™ ES-2 Universal – hvor Kuraray Noritake Dental Inc. gør brug af den næste generation af LDT, giver mulighed for at benytte en enfarvet teknik med et forenklet farvevalg. Produktet fås i to nuancer til den forreste del og i én nuance til den bagerste del, men blender så godt ind at det dækker stort set alle nuancer i VITA classical A1-D4-farveguiden.

 

Korrekt brydning og transmission af lys for at opnå en god optiskintegration: lysdiffusionsfillere i CLEARFIL MAJESTY™ ES-2 fra Kuraray Noritake Dental Inc.

 

Da en smuk optisk fremtoning ikke kun afhænger af optisk integration og usynlige restaureringsmarginer, har Kuraray Noritake Dental Inc. også udviklet fillers, der sørger for resten - en naturlig overfladeglans og holdbar polering. Løsningen, der er integreret i CLEARFIL MAJESTY™ ES Flow med dens tre flydeevnegrader, kaldes Submicron Filler Technology, som består af blanke submikrone fillers. Disse fillers er så små, at lysets refleksion virker naturlig også efter nogen tid. Kuraray Noritake Dental Inc.’s exceptionelle silanteknologi bruges til at samle millioner af disse submikrone fillers og sørge for at holde dem sammen over tid. Det giver mulighed for høje fillermængder i kompositter med lav viskositet og begrænser vandoptagelsen, som ellers ville føre til nedbrydning af den hærdede komposit. Den perfekte balance mellem de blanke submikrone fillers, lysdiffusionsfillers, resinmatrix og patenteret silanteknologi sikrer en balanceret kombination af mekaniske og optiske egenskaber.

 

Voorbeeld van een eenkleurige restauratie, vervaardigd van CLEARFIL MAJESTY™ ES-2 Universal.

 

Konklusion

Adhæsive monomerer, fillerteknologier og silanteknologi, der giver en solid kombination af fillers, clusters og resinmatrix: Kuraray Noritake Dental Inc. er uden tvivl en pålidelig ekspert inden for adhæsive restaureringer. De patenterede teknologier, der er udviklet inden for de seneste årtier, har i høj grad bidraget til at skabe en bedre (og mere holdbar) ydeevne af direkte restaureringer, hvor pålidelige og æstetiske resultater er meget nemmere at opnå.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv del af et netværk med tusindvis af andre tandlæger og få gratis rådgivning, der kan hjælpe dig og din karriere. Vi sender hverken spam eller deler din e-mailadresse.