JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Cerabien MiLai Micro Layering Porcelain | Kuraray Noritake
1 pc.
INCISALEFFEKTCERVIKALEFFEKT
EMALJE
DENTIN
TRANSLUCENSEFFEKT
VÆV
JUSTERING & FORSTÆRKNING
Forenklet, tidsbesparende og omkostningseffektiv arbejdsgang for at opnå excellence.
For kompatibilitet med et bredt udvalg af restaureringsmaterialer, herunder zirkonia og lithiumdisilikat*, og en forenklet lagerstyring.
Baseret på syntetisk feldspatporcelæn for stabil håndtering og fremragende mekaniske egenskaber; kan brændes flere gange.
CERABIEN™ MiLai er et sæt af porcelæner og interne stains designet specifikt til mikrolagdelingsteknikken. Navnet "MiLai" er udledt af det engelske "micro-layering" og det japanske "mirai" (fremtid). Det innovative produkt baseret på syntetisk feldspat sætter tandteknikere i stand til at føje det sidste touch til deres zirkonia- eller lithiumdisilikatrestaureringer med en enkel og tidsbesparende procedure – til enestående æstetik lige fra start.
Kompakt sortiment designet til mikrolagdeling
Serien CERABIEN MiLai er designet til at opfylde behovet for tandteknikere, som foretrækker denne forenklede, effektive og økonomiske finisheringstilgang. Den består af 16 porcelæner og 15 interne stains som er nemme at udvælge og håndtere. Yderligere farveeffekter kan opnås ved at blande porcelænsmaterialerne*.
*Blanding med andre CERABIEN MiLai porcelænsfarver er muligt. Bland ikke med porcelæner fra andre porcelænsserier eller producenter.
Registrér for at modtage nyheder og kliniske cases om CERABIEN MiLai.
Opdag hvordan 16 porcelæner og 15 stains forenkler din finisheringstilgang.
Moderne zirkonia eller lithiumdisilikatbaserede restaureringsmaterialer har et højt æstetisk potentiale. En omfattende reduktion med efterfølgende påføring af flere porcelænslag er som regel ikke længere er nødvendig. I stedet kan et monolitisk design eller et lille, op til 0,5 mm (vestibulært), cut-back anvendes. Tandteknikeren kan efterfølgende påføre et tyndt lag porcelæn for at opnå effekterne typisk for naturlig emalje. Denne procedure kaldes MIKROLAGDELING – en forenklet lagdelingstilgang der fører til smukke resultater.
Lav brændingstemperatur
Brændingstemperaturen for CERABIEN MiLai-porcelæner og interne stains er lavere end CERABIEN ZR-porcelæner (740 °C / 1.364 °F versus 930 °C / 1.706 °F). Denne egenskab gør CERABIEN MiLai til den foretrukne løsning til finishering af restaureringer i oxidkeramik (f.eks. zirkonia) og silikatkeramik* (f.eks. lithiumdisilikat). Da færre porcelænsserier er nødvendige, kan lageret af porcelæn reduceres ydeligere, og færre beslutninger skal tages.
Hvis det ønskes, kan CERABIEN MiLai-porcelæner og interne stains endda påføres ovenpå CERABIEN ZR, da den lavere brændingstemperatur forhindrer deformering af det eksisterende porcelænsarbejde.
CERABIEN MiLai-porcelæn er fluorescerende og efterligner derfor en naturlig tands optiske egenskaber. Dette tilfører restaureringen et mere levende og naturtro udseende. Kun vævsfarverne har ikke de samme fluorescerende egenskaber, da naturligt tandkød ikke er fluorescerende.
Det nedenstående program er kun vejledende. Bagetemperaturen kan variere afhængigt af de forskellige ovnes særegenheder. Temperaturvariationer i porcelænsovne kan være betydelige i de lavere temperaturer. Bestem det præcise brændingsprogram ved at lave en forudgående test, før du bager en faktisk restaurering.
Baking Schedule CERABIEN MiLai (EN)
På udkig efter et basemateriale fra samme producent? Alle materialer fra KATANA™ Zirconia Multi Layered-serierne komplementerer mikrolagdeling med CERABIEN MiLai-porcelæner og interne stains, og byder på en stærk, æstetisk og holdbar base. De fås med farvegraduering og ensartet translucens og bøjestyrke af forskellige grader (KATANA Zirconia UTML, STML og HTML PLUS) eller med gradueret farve, translucens og bøjestyrke (KATANA Zirconia YML).
Translucens* 51%Styrke* 557 MPa
MERE INFORMATION>
Translucens* 49%Styrke* 748 MPa
Translucens* 45%Styrke* 1150 MPa
Translucens* 45-49%**Styrke* 750-1100 MPa**
*Måleforhold: Evalueret ud fra basismateriale (hvid farve)1 I overensstemmelse med ISO 6872: 2015, Prøvestørrelse: 3 x 4 x 40 mm, 2 total lystransmittans, Lystype: D65, Prøveemnets tykkelse: 1,0 mm**Translucens og styrke varierer afhængigt af lag.Datakilde: Kuraray Noritake Dental Inc.
CERABIEN MiLai
Klik på PDF-knappen for at zoome eller downloade dokumentet.
Technical guide CERABIEN™ MiLai (EN)
Firing Guide CERABIEN™ MiLai (EN)
Chroma Map Catalogue CERABIEN™ MiLai (EN)
IFU CERABIEN™ MiLai v.01.12.2025 (EN - FR - ES - IT - NL - DE - SV - NO - FI - DA - PT - EL - TR - PL - RO - HR - HU - SL - CS- SK- BG - UK - ET - LV - LT)
SDS CERABIEN™ MiLai Powder Type v.23.10.2025 (DA)
Brochure CERABIEN™ MiLai - Desktop version (EN)
“CERABIEN™ MiLai” er et dentalt porcelæn udviklet primært til mikrolagdelingsteknik. Dette porcelæn kan anvendes på både zirkonium- eller lithiumdisilikatstel takket være muligheden for brænding ved lavere temperaturer og optimering af varmeudvidelseskoefficienten(VUK).
Dette er en teknik til at mindske tykkelsen af porcelænslag på en restaurering ved at anvende et stel med en næsten færdig form, som f.eks. cut-back. Denne type stel kan styrke restaureringen og forhindre porcelænslaget i at afskalle eller revne. Sammenlignet med fuldanatomiske restaureringer skaber mikrolagdelingsteknikken en mere tilfredsstillende æstetik takket være et tyndt lag porcelæn på stellet, som genskaber den naturlige tands karakteristika.
Ja, “CERABIEN™ MiLai” er ikke kun nemt at anvende, det byder også på et bredt udvalg af farver, der er velegnede til de fleste daglige procedurer. Kuraray Noritake Dental Inc. har udviklet “CERABIEN™ MiLai” som et resultat af feedback og forslag fra flere landes faglige meningsdannere med henblik på at møde brugernes behov.
Nej, bland ikke forskellige porcelæner. Det kan forårsage revnedannelse eller delaminering.
Ja, du kan påføre “CERABIEN™ MiLai” Internal Stains direkte på zirkonium- eller lithiumdisilikatstel. Anvend Bright, farveløs og transparant farve til områder hvor bemaling ikke er nødvendig.
Nej, brug ikke andre producenters porcelæner, da det kan forårsage revnedannelse eller delaminering.
Ja, men brænd venligst “CERABIEN™ MiLai”-laget efter endt brænding af et “CERABIEN™ ZR”- eller CZR PRESS LF-lag, da brændingsprogrammet varierer afhængigt at porcelænet. For detaljeret information om brændingsprogram, se brugsanvisningen der følger med produktet.
Ja, du kan bruge zirkonium fra andre producenter med undtagelse af zirkonium, der indeholder CeO2 (ceria/ceriumoxid). Foretag en prøvebrænding på forhånd for at justere indstillingerne på din ovn. For detaljeret information, se brugsanvisningen der følger med produktet.
Lagene der påføres med dette produkt, bør ikke være tykkere end stellet – dvs. når tykkelsen af stellet er 0,5 mm, bør tykkelsen af porcelænslaget være mindre end 0,5 mm.
Bøjestyrken er 95 MPa. Det ligger tæt på bøjestyrken for “CERABIEN™ ZR” (95 MPa), som har fået fremragende bedømmelser på markedet.
Ja, det kan anvendes til dette formål.
Ja, wash-brænding forbedrer bindingsstyrken mellem porcelæner og stel lavet af enten zirkonium eller lithiumdisilikat.
Dette er korrekt. Hvis navnet er det samme, er farven den samme.
Porcelæner der anvendes til det cervikale område har fluorescerende egenskaber, hvorimod porcelæner der anvendes til det gingivale område, og inkluderer "Tissue" i navnet, ikke har fluorescerende egenskaber, fordi gingiva ikke er fluorescerende.
Ja, det kan du. Anvend LF LIQUID eller destilleret vand til “CERABIEN™ MiLai”-porcelæner, og anvend IS LIQUID eller destilleret vand til “CERABIEN™ MiLai” Internal Stains. Bemærk: Anvend ikke “CERABIEN™ ZR” FORMING LIQUID, MEISTER LIQUID eller væsker fra andre producenter.
“CERABIEN™ MiLai” kan anvendes på lithiumdisilikatmaterialer, som har en VUK indenfor 9,5-11,0×10-6/°C (50°C~500°C). Den anbefalede stelfarve varierer afhængigt af dets abutmentfarve, målfarve eller den ønskede translucens. For detaljeret information, se brugsanvisningen der følger med lithiumdisilikatmaterialet.
Value Liner anvendes hovedsageligt til at kontrollere value af et stel, særligt ved brug af lithiumdisilikatglas. Opaciteten er svarende til “CERABIEN™ ZR” Opacious Body. Ved at påføre et tyndt lag Value Liner, kan du kontrollere value af stelfarven.
En ovns temperatur er muligvis ikke stabil ved lave temparaturer. Juster brændingsindstillingerne om nødvendigt og test igen, for at kontrollere om restaureringen brændes korrekt. Hvis restaureringen er brændt korrekt, bør overfladen have en let glans.
Juster brændingsprogrammet til broer med store spænd, f.eks. ved at sænke opvarmingshastighed, øge toptemperatur eller forlænge holdetid.
Anvend “CERABIEN™ ZR” FC Paste Stain for at tilføje fine detaljer til restaureringen.
Ja. De nye farver i sortimentet er for porcelæner Value Liner 1 og Value Liner 2, og for Internal Stains Blue, Yellow, Tissue Pink og Tissue Red.
Tissue Pink er en levende pink farve, som kan gengive sundt tandkød. Denne farve har ikke de samme fluorescerende egenskaber som de øvrige Tissue farver, da naturligt tandkød ikke er fluorescerende. Farven kan anvendes til det gingivale område såvel som en grundfarve til lysere gingivale områder. Den kan også bruges i det cervikale område ved opblanding med Fluoro-farven.
Tissue Red er den samme farve som den eksisterende Red farve i “CERABIEN™ ZR” Internal Stain. Du kan bruge farven til at gengive mørke gingivale områder som f.eks. mellem tandrødder. Farven kan genskabe en bred vifte af gingivale farver ved opblanding med Tissue Pink. Den kan også anvendes i det cervikale område ved at blande med Fluoro farven.
Generelt vil restaureringens value falde og chromaen stige, når der anvendes porcelæner eller Internal Stains på stellet. Derfor anbefaler vi, at du vælger et stel, der er mindst en farve lysere. Grundet lithiumdisilikatstels høje translucens kan det være nødvendigt at lægge “CERABIEN™ MiLai” Value Liner-farver i lag for at opnå den rette opacitet. Bemærk venligst at specifikationerne for lithiumdisilikatmaterialer varierer afhængigt af producenten. Se venligst brugsanvisningen der følger med lithiumdisilikatmaterialet eller forhør dig hos producenten.
YTTRIA MULTI LAYERED
FÆRDIGØR DINE MONOLITISKE RESTAURERINGER MED LETHED
SYREÆTS TANDEMALJE OG DENTIN